Hvad er sandhed?

Præstetanker Lyngpressen Marts 2004

Hvad er sandhed?

I Johannes evangeliet, (som du kan være med til at studere i sabbatskolen for tiden) finder vi en spændende dialog mellem Jesus og Pilatus. Dialogen mellem netop disse to er interessant, fordi den beskriver mødet mellem kristendom og hedenskab. Det er et kultursammenstød, som vi ikke læser så meget om i evangelierne, men som blev nok så aktuelt for oldkirken i de århundreder, der fulgte, idet evangeliet skulle forkyndes for alverden – hvilket jo på det tidspunkt stort set betød romerriget, som jo Pilatus er den officielle repræsentant for. De fleste af de dialoger Jesus er involveret i foregår mellem ham og andre jøder – altså hvad der af romere, kunne betragtes som interne jødiske diskussioner. Hele striden om Jesu identitet og spørgsmålet om hans domsfældelse var for Pilatus kun noget, der vedrørte ham i det omfang, det vanskeliggjorde hans muligheder for at kontrollere Judæa, eller hvis der forekom overtrædelser af romersk lov. Derfor kan Pilatus sige til Jesus: ”Er jeg måske jøde?” (Joh 18,35) Med andre ord så Pilatus sig selv som en udenforstående i spørgsmålet om Jesu identitet. Det er for ham et jødisk anliggende. Derimod interesserer det ham, at have kontrol over det landområde, som han har ansvaret for som besættelsesmagt. Jesu reaktion på dette er faktisk at gøre som Pilatus. Jesus ser sig selv som udenforstående i spørgsmålet om magtfordelingen mellem jøderne og romerne. Det vedrører ikke ham, og han kan sige: ”Mit rige er ikke af denne verden.” (Joh 18,36)

Jesus forsøger derefter at sige noget om, hvad hans egentlige mission er: ”Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver som er af sandheden hører min røst.” (Joh 18,37)

Hertil svarer Pilatus: ”Hvad er sandhed?” (Joh 18,38) Og dialogen hermed er samtaleemnet fra Pilatus’ synspunkt flyttet fra realpolitik til filosofi.

Her er er et kæmpe kultursammenstød mellem en jødisk-kristent begrebsverden og en græsk-romersk begrebsverden. Johannesevangeliet, som jo er skrevet til den anden generation af kristne, har naturligvis interesse i dette kultursammenstød, fordi det er så aktuelt. Kirkehistorien blev vidne til en sammensmeltning af disse to verdensbilleder i de århundreder, der fulgte efter Johannesevangeliets tilblivelse. Romerriget blev kristent, og det var en process, som nåede sit klimaks med kejser Konstantin.

Det spørgsmål, som Pilatus stiller er jo et af filosofiens store spørgsmål, og der har til alle tider været refleksioner over det.

Skepticismen hævder, at det er umuligt at vide noget.
Agnosticismen påråber sig uvidenhed - specielt i spørgsmålet om Guds ekstistens.

Er sandhed noget relativt eller noget absolut?
Er sandhed noget subjektivt eller noget objektivt?
Er der nogen sandhed, som er uafhængig af den menneskelige erfaring?

Hvorfra får vi kundskab om sandheden?
· Sanserne - empirisk viden
· Åbenbaring - religion
· Autoritet (eksperter eller traditionen)
· Fornuften - rationalisme
· Intuition – en slags 6. sans

Hvordan vurderer vi om noget er sandt?
· Det stemmer overens med “fakta”
· Det hænger indbyrdes sammen
· Det virker – pragmatisme

Jesus havde jo tidligere i Johannesevangeliet fremsat den radikale påstand, at han var sandheden. ”Jeg er vejen, sandheden og livet”, havde han sagt. Det er måske med rette at Pilatus spørger, hvad sandhed er. Et begreb, som filosofien aldrig synes at kunne komme til bunds i – måske fordi fejlen ligger i at betragte det som et begreb. Ifølge Johannesevangeliet skal sandheden snarere forstås som en person – Jesus Kristus.

Joh 1, 9.14 Jesus er fuld af sandheden
Joh 4, 23.24. Vi skal tilbede i sandhed
Joh 8, 31.38 Sandheden gør fri
Joh 14, 6 Jesus er sandheden
Joh 16, 13 Sandhedens Ånd skal vejlede til hele sandheden
Joh 17, 15-19 Gud ord er sandhed
Joh 18, 37,38 Jesus og Pilatus